Betalingspåkrav

Hvad er et Betalingspåkrav?

Et Betalingspåkrav er en forenklet og retlig rykkerprocedure i Danmark, der blev introduceret for effektivt og prisvenligt at indkræve ubestridte krav op til 100.000 kroner (eksklusive renter og juridiske omkostninger). Det fungerer som et alternativ til almindelig retsforfølgelse, og gør det muligt for kreditorer at opnå håndhævelse af et krav hvis ikke debitor svarer eller modsiger kravet.

Proceduren varetages af Fogedretten og er et redskab til lovligt at sikre krav når udenretlige påkrav har vist sig at være ineffektive.

Begrebet Betalingspåkrav henviser ikke blot til selve processen, men også den tilhørende formular - også kaldet Betalingspåkrav blanket. Denne formular indsendes til retten, og inkluderer alle relevante detaljer omkring kravet, parter der er involveret såvel som mulige svar fra debitor.

Formål

Målet med et Betalingspåkrav er, at give kreditorerne en hurtig måde at indhente deres krav, uden at gå gennem en omfattende retslig procedure. Denne proces er designet til at minimere omkostningerne og indsatsen der kræves for at inddrive gæld.

En succesfuld afsluttelse af processen resulterer i udstedelse af et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Dette dokumentet giver kreditor mulighed for at påbegynde proceduren for håndhævelse mod debitor, og altså inddrive kravet. Dette kan inkludere udlæg i lønnen, såvel som beslaglæggelse af konti eller materielle aktiver.

Hvornår er et Betalingspåkrav egnet?

Egnede situationer

Betalingspåkravet er særligt brugbart når følgende omstændigheder gør sig gældende:

• Ubestridte krav: Når debitor hverken har bestridt kravet eller kommet med modargumenter eller modkrav.

• Krav på op til 100.000 kroner: Proceduren er begrænset til krav der ikke overstiger 100.000 kroner. For beløb højere end dette, skal en regelmæssig retssag indledes.

• Hurtig håndhævelse: Kreditor søger en hurtig afslutning på sagen, især hvis udenretslige påmindelser ikke har haft virkning.

• Ingen forventede indsigelser fra debitor: Processen er særligt egnet når der ikke forventes nogle seriøse indsigelser mod kravet.

Hvornår er det ikke egnet?

Betalingspåkravet er ikke egnet hvis:

• Debitor modsiger kravet eller stiller modkrav.

• Beløbet for kravet overstiger 100.000 kroner.

• Debitor bor uden for Danmark.

• Sagen er kompleks og kræver særlig juridisk vurdering eller omfattende beviser.

• Kravet er opstået fra forbrugskredit, hvilket er underlagt særlige lovmæssige krav.

• Kreditor kan ikke udbetale forskud på retsafgifterne.

Hvad koster et Betalingspåkrav?

Gebyr til retten

Omkostningerne for et Betalingspåkrav består primært af gebyret til retten. Her er det grundlæggende gebyr fastsat til 750 kroner, hvilket skal betales ved udfyldelse af blanketten ved den relevante Fogedret. For krav med højere beløb kan gebyret skaleres op. Dette gebyr gælder uanset om debitor gør indsigelse eller ej.

Yderligere omkostninger

Udover gebyret til retten, kan følgende andre omkostninger være gældende:

• Advokatsalær: Hvis kreditor hyrer en advokat, kan der være ekstra omkostninger forbundet.

• Omkostninger for oversættelse: Dokumenter der ikke er på dansk skal oversættes.

• Omkostninger for håndhævelse: Hvis der indledes en håndhævelsessag vil der blive opkrævet yderligere gebyrer.

Hvem står for omkostningerne?

Normalt vil det være debitor der skal betale omkostningerne for processen, såfremt kreditors anmodning bliver godkendt. Dog skal kreditor foretage udlæg for disse omkostninger. Hvis processen afsluttes succesfuldt, kan disse omkostninger blive inddrevet fra debitor sammen med hovedkravet.

Hvis debitor er insolvent, eller hvis processen mislykkedes, er det kreditor der skal betale omkostningerne.

Hvordan fungerer proceduren for et Betalingspåkrav?

1. Igangsættelse af processen

Før man starter proceduren for et Betalingspåkrav, skal kreditor sende debitor en skriftlig betalingsanmodning. Selve påkravet kan først påbegyndes 10 dage efter at debitor har modtaget anmodningen.

Dog er det anbefalet, at give debitor længere tid (omkring 14-20 dage) for at undgå indsigelser i forhold til deadlines, og for at gøre det muligt at opnå et udenretligt forlig.

2. Udfyldelse af blanket

Kreditor skal udfylde en standardiseret blanket - kaldet Betalingspåkrav blanketten - og indsende denne til Fogedretten, som skal indeholde følgende oplysninger:

• Oplysninger om kreditor: Navn, adresse og advokat hvis relevant.

• Oplysninger om debitor: Navn og adresse.

• Detaljer om retten: Den valgte Fogedret.

• Beskrivelse af kravet: Type af krav, beløb og retsgrundlag for kravet.

• Information om retsvirkninger og retsmidler: Forklaring af de mulige juridiske konsekvenser.

• Muligheder for fortsættelse: Instruktioner om, hvad der skal ske, hvis skyldneren er insolvent eller gør indsigelse.

Betalingspåkrav blanketten er en standardiseret og officiel blanket der kan udfyldes digitalt eller udskrevet på papir. Det er vigtigt, at alle oplysninger er fuldstændige og præcise, ellers kan retten afvise anmodningen. Hvis der hersker uvished, anbefales det at søge hjælp fra en erfaren tjenesteudbyder eller advokat.

3. Forkyndelse overfor debitor

Retten forkynder betalingsanmodningen til debitor, der herefter har 14 dage til at svare. I løbet af denne periode kan debitor gøre indsigelse, foretage delvis betaling, eller anmode om oprettelse af en afdragsordning.

Hvis debitor ikke svarer eller gør indsigelse i løbet af denne periode, kan kreditor herefter ansøge om et tvangsfuldbyrdelsesdokument.

4. Opnåelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag

Hvis debitor forbliver inaktiv, eller ikke gør indsigelse, kan der udstedes et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Dette dokument gør kreditor i stand til at igangsætte de nødvendige foranstaltninger for inddrivelse, så kreditor kan få kravet opfyldt.

Hvordan kan processen for et Betalingspåkrav afsluttes eller afbrydes før tid?

Et Betalingspåkrav kan slutte på flere forskellige måder. Nedenfor er de primære årsager til at afslutte eller afbryde Betalingspåkravet før tid.

1. Forlig uden om retten sparer tid og penge

Det er oftest hurtigst at indgå et forlig uden om retten. Kreditor kan afbryde Betalingspåkravet hvis begge parter når en aftale. Det sparer:

• Gebyr til retten

• Tid

• Indsats for begge parter

Afdragsordninger er mulige og kan blive dokumenteret hos Fogedretten.

2. Tilbagetrækning af anmodningen er mulig til hver en tid

Kreditor kan tilbagetrække anmodningen, så længe at der ikke er udstedt et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Kravet forbliver gyldigt, og kan gøre sig gældende igen senere, så længe det ikke er udløbet.

3. Modsigelser der fører til en almindelig retssag

Hvis debitor gør modsigelse i løbet af perioden på de 14 dage, bliver den simplificerede procedure automatisk omdannet til en almindelig retssag. Vigtige detaljer:

• Kreditor skal beslutte om de ønsker at fortsætte

• Der opstår højere juridiske omkostninger og advokatudgifter

• Proceduren flyttes fra Fogedretten til den civile domstol (byretten)

• Kreditor har fire uger til at indgive et formelt søgsmål

Hvis kreditor overskrider denne tidsfrist, vil anmodningen anses som værende tilbagetrukket.

4. Delvis betaling som en særlig mulighed i det danske system

En fordel ved den danske rykkerprocedure: Hvis debitor betaler en del af kravet, kan processen fortsætte for det resterende beløb - så længe der ikke er gjort indsigelse.

5. Hold øje med forældelsesfristen

Ved indgivelse af et Betalingspåkrav, bliver forældelsesfristen midlertidigt suspenderet. Hvis processen afsluttes uden succes, vil forældelsesfristen genoptages. I Danmark udløber Betalingspåkrav typisk 3 år efter de er forfaldet.

Hvad sker der med krav på over 100.000 kroner?

Den simplificerede rykkerprocedure Betalingspåkrav er kun gældende ved krav på op til 100.000 kroner (eksklusive renter og juridiske omkostninger. Hvis kravet overstiger dette beløb, skal kreditor forfølge en almindelig retssag.

Denne procedure bliver gennemført ved Byretten (civilret) og adskiller sig markant fra Betalingspåkravet i forhold til procedure, kompleksitet og omkostninger.

Som del af en almindelig retssag, skal kreditor indsende et formelt søgsmål der grundigt beskriver og juridisk underbygger sagen. I modsætning til en rykkerprocedure, er en standardiseret beskrivelse ikke tilstrækkelig. Det er typisk anbefalet, eller endda nødvendigt, at hyre en advokat da processen kan  omfatte mundtlige høringer og bevisoptagelse.

Dog forbliver målet det samme: at opnå et tvangsfuldbyrdelsesdokument der gør det muligt at foretage de nødvendige foranstaltninger for inddrivelse, såsom udlæg af løn eller konti hos debitor.

Den almindelige retssag indebærer højere omkostninger, tager længere tid, og kræver en større indsats. Ikke desto mindre, er det den eneste juridiske løsning der er mulig for kreditorer for at gøre krav på beløb der overstiger 100.000 kroner, eller der bliver gjort indsigelse for.

Hvad er forskellen mellem Betalingspåkrav og en Betalingspåkrav blanket?

I praksis bliver disse begreber ofte brugt i flæng, dog er der en mindre forskel:

• Betalingspåkrav henviser til hele den juridiske proces for at inddrive et pengekrav.

• Betalingspåkrav blanketten er det særlige dokument der bruges til at påbegynde denne proces.

Enhver der ønsker at gøre et krav gældende, skal udfylde dette dokument korrekt, og derefter indsende det til den relevante Fogedret. Først herefter vil rykkerproceduren begynde.