Gebyrer for et betalingspåkrav
Hvad koster et betalingspåkrav?
Et betalingspåkrav er en simplificeret juridisk procedure i Danmark for at fremsætte pengekrav på op til 100.000 kroner (eksklusive renter og omkostninger for selve processen).
Det fastsatte gebyr for retten er 750 kroner, som skal betales ved indsendelse af ansøgningen hos den relevante Fogedret.
Dette gebyr gælder også hvis debitor modsiger kravet senere hen. Hvis debitor indsender et modkrav inden for den gældende deadline, bliver sagen automatisk sendt videre til Byretten for videre behandling. I dette tilfælde, kan der forekomme flere og betydeligt højere omkostninger.
Hvilke omkostninger opstår der i en almindelig retssag?
En almindelig retssag bliver påbegyndt i Danmark gennem en indsigelse mod et betalingspåkrav, eller i tilfælde af krav der overstiger 100.000 kroner. Disse omkostninger er mere omfattende og afhænger primært af størrelsen på kravet.
Omkostninger til retten består typisk af et ansøgningsgebyr såvel som et ekstra gebyr for selve hørelsen. Disse gebyrer stiger lineært med værdien for kravet.
Gebyrer for en almindelig retssag (som gældende i midten af 2024 og kan ændre sig løbende) bliver tilpasset størrelsen på kravet som følger:
Op til 50.000 kr.: ca. 750 kr. i retsafgift
50.001 - 100.000 kr.: ca. 1.500 kr. i retsafgift
100.001 - 250.000 kr.: ca. 3.750 kr. i retsafgift
250.001 - 500.000 DKK: ca. 7.500 DKK i retsafgift
500.001 - 1.000.000 DKK: ca. 15.000 DKK i retsafgift
Over 1.000.000 DKK: Gebyret stiger forholdsmæssigt for det beløb, der overstiger denne grænse.
Bemærk: Denne liste viser de anslåede gebyrer for en sag der fortsætter til høring i Byretten. Den præcise og gældende retsafgift bør findes hos de officielle myndigheder hos Justitsministeriet eller på hjemmesiden for de danske domstole (domstol.dk).
Ydermere, vil der typisk påløbe juridiske afgifter i en almindelig retssag i forbindelse med juridisk repræsentation, som ofte er nødvendigt ved mere komplicerede retssager.
DIsse omkostninger er ikke inkluderet i de ovennævnte retsafgifter. Andre udgifter kan også forekomme, såsom gebyr for bevisførelse, eksperters meninger eller vidnesbyrd.
Hvem betaler omkostningerne ved juridisk gældsinddrivelse?
Som regel vil den tabende side betale omkostningerne for den vindende side i danske retssager. Hvis kreditor er fuldt eller delvist succesfuld, er det typisk op til debitor at dække følgende:
De vurderede retsafgifter
Kreditors nødvendige omkostninger i forbindelse med den juridiske proces (inden for lovbestemte eller af retten fastsatte grænser)
Andre nødvendige udgifter såsom gebyrer til ydelser eller oversættelser
Dog er det op til kreditor at betale disse omkostninger til at starte med. Det betyder, at de typisk betaler de juridiske udgifter og retsafgifter først, og derefter kun kan inddrive dem fra debitor hvis de vinder retssagen. Hvis debitor er insolvent, eller hvis kreditor taber sagen, er det kreditors ansvar at betale udgifterne.
Hvilke andre udgifter kan opstå?
Udover de direkte gebyrer forbundet med den juridiske process og selve retssagen, kan andre udgifter også opstå for hver enkelt sag:
Udgifter til oversættelse: Hvis der skal oversættes relevante dokumenter til dansk (eller et accepteret sprog i retten, såsom engelsk, norsk eller svensk)
Udgifter for ydelser: Særligt gældende på tværs af grænser eller ved komplicerede juridiske dokumenter
Udgifter til ekspertvidner: Hvis der er brug for en ekspert udnævnt af retten, til at afklare tekniske eller komplekse spørgsmål
Udgifter til fuldbyrdelse: Hvis der, efter at have opnået en fuldbyrdelse (dom eller betalingspåkrav med klausul om fuldbyrdelse), kræves ekstra trin for at inddrive kravet (som lønindeholdelse, beslaglæggelse af aktiver)
Disse omkostninger varierer markant for hver enkelt sag. En erfaring partner til gældsinddrivelse i Danmark kan hjælpe kreditorer med realistisk at vurdere de mulige udgifter.
Er der fastsatte afgifter eller grænser for udgifter?
For et betalingspåkrav er retsafgiften fastsat juridisk til 750 kroner.
For retsafgifter i en almindelig retssag findes der ingen øvre grænse. I stedet bliver gebyret udregnet på baggrund af en lovbestemt tabel baseret på kravets værdi og stiger tilsvarende.
Juridiske udgifter er også omfattet lovgivningen, baseret på værdien af kravet og den indsats der kræves. Dette resulterer i forskellige udgifter, uden fastsatte udgifter for hver sag.
Hvorfor er det vigtigt at have gennemsigtighed ved udgifter?
At have en klar forståelse for de mulige omkostninger og gebyrer, er vigtigt for kreditorer så de kan foretage en beslutning og vurdere om det er rentabelt at starte juridisk inddrivelse. Det anbefales at overveje de forventede omkostninger imod det mulige beløb der kan inddrives fra kravet.
Et betalingspåkrav udgør ofte en forholdsvis lav omkostning og en hurtig løsning til krav der ikke bliver omstridt. Dog kan en almindelig retssag blive nødvendig, og i dette tilfælde bør kreditorer nøje vurdere om mulighederne for succes gør de højere omkostninger sagen værd, og om det er sandsynligt at debitor er solvent.
Et professionelt firma der har erfaring med gældsinddrivelse kan tilbyde effektiv rådgivning, og hjælpe kreditorer med den bedst mulige og mest økonomiske strategi for at inddrive deres krav.