Hvad er en Konkursbegæring?

En Konkursbegæring er en officiel ansøgning om at påbegynde processen for konkurs i Danmark. Ansøgningen indsendes til en relevant retsinstans, for at vurdere om debitor er insolvent. Målet med forløbet er at sikre debitors resterende aktiver og fordele dem blandt kreditorerne. De juridiske rammer for en Konkursbegæring er defineret i den danske lovgivning om insolvens.

En sådan ansøgning kan indsendes af enten debitor eller af en kreditor. I tilfælde af kreditorerne, er det ofte anset som en sidste udvej, efter alle andre former for inddrivelse har mislykkedes. En konkursbegæring har en betydelig effekt: når først processen er påbegyndt, mister debitor kontrol over alle aktiver. Fra dette punkt vil en kurator, der er udpeget af retten stå for likvideringen og resten af forløbet.

Hvornår er en Konkursbegæring passende?

En Konkursbegæring er ikke egnet til alle sager. Den bør være velbegrundet og kun bruges med hensigt på at inddrive krav gennem processen for insolvens. Den er særligt nyttig i følgende situationer:

Kravet er tydeligvis forfalden, men er endnu ikke betalt på trods af adskillige påmindelser
Der er tegn på insolvens, såsom at debitor ikke kan kontaktes eller skylder flere kreditorer penge
Andre handlinger såsom påmindelser om betaling eller inddrivelse er mislykkedes
Der er økonomisk interesse i at likvidere virksomheden, eller at modtage en del af boet fra konkursen

Nogle kreditorer bruger også Konkursbegæringen som en taktik for at skabe pres på debitor. I mange tilfælde kan blot det at true med konkurs få debitor til at betale.

Hvordan foregår en Konkursbegæring?

Forløbet for konkurs i Danmark følger en struktureret proces. Det starter med ansøgningen, og slutter enten med igangsættelse af konkursen eller en afvisning på baggrund af manglende aktiver.

Processen inkluderer følgende trin:

1. Udfyldelse af ansøgningen

Kreditor indsender en skriftlig ansøgning hos den gældende retsinstans. Alt afhængigt af virksomhedens adresse er dette enten Byretten eller Sø- og Handelsretten i København.

2. Bevis for kravet

Kravet skal være tydeligt dokumenteret, typisk ved at indsende fakturaer, kontrakter og påmindelser.

3. Indkaldelse til retten

Retten stævner debitor til et retsmøde. Ved høringen kan debitor komme med svar på kravet, eller afvikle gælden.

4. Indledning af konkursbehandlingen

Hvis debitor ikke svarer, eller hvis retten bekræfter konkursen, vil forløbet for konkursbehandlingen officielt gå i gang.

5. Udnævnelse af en kurator

Retten udpeger en administrator for dette forløb, kaldet en kurator, som overser forløbet, informerer kreditorer, sikrer aktiver og står for likvideringen.

Hvad er konsekvenserne af at starte en konkursbehandling?

Når man starter en konkursbehandling vil det medføre en række juridiske og finansielle konsekvenser. Den berørte person eller virksomhed mister kontrol over dennes aktiver. Fra dette tidspunkt vil det være kurator som træffer alle relevante beslutninger.

Helt konkret betyder det:

Virksomheden kan ikke længere disponere over sine aktiver
Alle kreditorer kontaktes af kuratoren
Udestående krav skal indgives formelt
Aktiver bliver vurderet og solgt
Kreditorer modtager en portion af beløbet, afhængigt af størrelsen på deres krav
Virksomheden kan opløses ved afslutningen af processen

I nogle tilfælde vil behandlingen blive afvist på grund af mangel af aktiver. I disse tilfælde vil debitor forblive insolvent, men ingen likvidering af aktiver finder sted. Ansøgeren har i dette tilfælde ansvar for alle omkostninger.

Hvilke dokumenter har en kreditor behov for ved Konkursbegæring?

En ansøgning om konkursbegæring skal være grundigt klargjort for at accepteres af retten. Dokumenterne skal understøtte kravet og påvise insolvens.

En velforberedt konkursbegæring indeholder:

Den ubetalte faktura eller kontrakt
Rykkerbreve eller andre beviser for mislykkede forsøg af inddrivelsen
En kort beskrivelse af omstændighederne (hvem skylder hvad og hvorfor)
Beløbet på kravet og forfaldsdato
Oversættelser, hvis ikke dokumenterne er på dansk
En fuldmagt, hvis begæringen bliver indsendt af en advokat

Hvad koster en Konkursbegæring?

Omkostningerne for en konkursbegæring i Danmark kan variere. Udgifterne består af flere forskellige elementer, og bør beregnes på forskud.

Typiske omkostninger:

Gebyr til retten: typisk mellem 750 og 1.500 kroner
Udgifter til arbejde udført af kurator
Mulige omkostninger til juridisk hjælp og oversættelse

Gebyret til retten forfalder når ansøgningen indsendes, og skal betales af ansøger. Andre omkostninger bliver ideelt set dækket af konkursboet. Hvis ingen aktiver kan likvideres, er det ansøgeren der står for disse omkostninger.

Hvad skal internationale kreditorer være klar over?

Kreditorer fra udlandet kan også indsende en Konkursbegæring i Danmark. De samme regler er gældende som for danske kreditorer, men der er lidt flere overvejelser involveret.

Særligt vigtigt:

Ansøgningen skal indsendes på dansk
Alle vigtige dokumenter skal oversættes eller forklares
Det anbefales, at hyre en dansk advokat eller repræsentant
Kreditoren skal tydeligt kunne begrunde kravet, da retsinstansen ikke gennemgår komplicerede beviser
Kommunikation med kurator for konkursen foregår på dansk

En velforberedt og tydeligt begrundet ansøgning øger chancerne for succes og sparer tid.

Bemærkning for kreditorer

En Konkursbegæring er ikke et standard redskab for inddrivelse af gæld. Det er en proces der er særligt egnet ved sager med stor økonomisk vigtighed, gentagen mangel af betaling, eller hvis der mistænkes svindel omkring forsinkelse af konkursen.

Dog kan processen for konkursbegæringer også være nyttig til at inddrive mindre krav når ingen andre muligheder eksisterer. I alle sager bør den økonomiske proportion nøje overvejes. Det anbefales som udgangspunkt at konsultere et dansk advokatfirma.