Hvad er tvangsfuldbyrdelse i Danmark?

Tvangsfuldbyrdelse er en juridisk reguleret proces i Danmark, der gælder ved inddrivelse af pengebeløb. Hvis ikke debitor betaler frivilligt, kan en kreditor involvere retten. Denne proces håndteres af Fogedretten, den danske retsinstans for inddrivelse.

Målet for kreditor er, at modtage deres penge - for eksempel ved at foretage et udlæg i indkomst hos debitor, eller ved at fryse bankkonti eller beslaglægge ejendom. For at inddrivelse er muligt, skal kreditor opfylde visse krav. Kun herefter kan retten give bevilling til de foranstaltninger der har til formål at inddrive gælden.

Hvornår er inddrivelse mulig?

Det er kun tilladt at inddrive penge i Danmark, hvis en kreditor kan præsentere hvad der kaldes et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Det betyder, at der allerede forekommer en dom eller et dokument der bekræfter kravet. Dette kan være:

● Et grundlag fra Betalingspåkrav processen (forenklet proces der beordrer betaling)

● En dom fra et civilt søgsmål (almindelig retssag)

● En skriftlig erkendelse af gælden med et klausul for tvangsfuldbyrdelse

Ydermere skal kravet være forfaldet - altså skal deadline for betaling være passeret uden at betalingen er blevet foretaget.

Debitor skal også være bosat i Danmark. Hvis debitor bor i udlandet gælder der andre regler. Kreditorer fra udlandet - såsom fra Tyskland eller Østrig - kan også indlede inddrivelse i Danmark, såfremt de har et dansk grundlag eller gør brug af en europæisk procedure for inddrivelse.

Hvilke typer inddrivelse findes der i Danmark?

Alt afhængigt af situationen og debitors aktiver, kan retten beordre forskellige typer af inddrivelse:

1. Udlæg i løn

Fogedretten kan beslutte at dele af debitors indtægt bliver betalt direkte til kreditor. Arbejdsgiveren er herefter juridisk bundet til at tilbageholde en del af lønnen hver måned, og overføre denne til kreditor. Beløbet afhænger af hvor meget udlæg der kan tages i indtægten.

2. Udlæg i bankkonto

Hvis debitor har en Dansk bankkonto, kan retten fryse kontoen eller fratrække et beløb direkte. Dette sker typisk når alle kontodetaljer bliver oplyst og at retten godkender handlingen. Som med andre foranstaltninger kræves der et gyldigt grundlag.

3. Beslaglæggelse af ejendom

Retten kan også vælge at beslaglægge løsøre - det vil sige genstande af værdi som debitor ejer. Dette kan inkludere biler, kontorudstyr, maskiner eller elektroniske enheder. Disse genstande bliver taget i besiddelse og kan senere blive solgt på auktion. Indtjeningen fra dette bruges til at afvikle gælden. Beslaglæggelser af ejendomme kan også finde sted på debitors lokation, og bliver ofte håndteret sammen med retsbetjente eller politiet.

Hvordan fungerer processen for inddrivelse?

1. Ansøgning hos Fogedretten

Kreditor indsender en ansøgning om inddrivelse til den gældende retsinstans. En kopi er grundlaget skal vedhæftes. Ansøgningen skal udfyldes på dansk.

2. Retten gennemgår ansøgningen

Retten tjekker om de formelle krav er overholdt. Hvis ansøgningen er komplet og et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er vedhæftet, vil debitor blive kaldt til høring.

3. Indkaldelse af debitor

Debitor modtager en officiel indkaldelse til retten. Ved denne høring kan de bevare kravet, afvikle deres gæld eller foreslå en plan for afbetaling. Hvis debitor ikke møder op, kan retten stadig træffe en beslutning.

4. Oplysning om aktiver

Hvis inddrivelsen fortsætter, skal debitor oplyse retten om vedkommendes indtægt og aktiver. Denne oplysninger af de gældende aktiver hjælper retten med at beslutte hvilken form for inddrivelse er mulig og rimelig.

5. Implementering af foranstaltningen

Efter gennemgang af debitors økonomiske situation kan retten tage en beslutning. Retten kan eksempelvis bestemme at der skal foretages udlæg i løn eller konto. I tilfælde af beslaglæggelse af ejendom sker fuldbyrdelsen på stedet. Handlingerne dokumenteres og fortsættes om nødvendigt med yderligere skridt.

Hvad koster tvangsfuldbyrdelse?

Omkostningerne for inddrivelse i Danmark består af flere forskellige elementer:

Gebyr til retten: Dette kommer an på kravets beløb.
Gebyrer for beslaglæggelse eller besøg på adressen: Ekstra omkostninger kan være gældende ved beslaglæggelse af ejendom for eksempel.
Omkostninger for oversættelse: Hvis ansøgeren ikke er fra Danmark, og dokumenterne eksempelvis er på tysk eller engelsk, kan der være behov for at oversætte dem.

Kreditor skal til at starte med bære disse omkostninger på egen hånd. Hvis inddrivelsen er succesfuld, vil det være muligt at kræve udgifterne fra debitor sammen med det originale krav. I nogle tilfælde kan kreditor dog hænge på udgifterne, for eksempel hvis debitor er insolvent.

Hvad gælder for internationale kreditorer?

Kreditorer fra udlandet kan også igangsætte inddrivelse i Danmark, hvis de har et anerkendt grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Dette gælder særligt kreditorer fra andre EU-lande.

Vigtige detaljer:

Ansøgningen skal indsendes på dansk
Dokumenter skal indsendes på dansk, eller med en bekræftet oversættelse
Det er muligt, men ikke et krav, at blive repræsenteret af et dansk advokatfirma

En professionel repræsentant i Danmark kan hjælpe med kommunikation med retten, oversættelse af dokumenter og handler i forbindelse med inddrivelsen.

Hvad sker der hvis debitor ikke kan findes?

Hvis debitor ikke har nogen kendt adresse, eller skjuler sig fra myndighederne kan retten ikke fortsætte med sagen. I denne situation vil processen blive suspenderet - hvilket betyder at den bliver sat på pause indtil debitor bliver fundet eller ny information bliver tilgængelig.

Dog forbliver grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen gyldigt. Så snart at debitor bliver fundet, eller debitors aktiver bliver identificeret, kan kreditor indsende en ny ansøgning om inddrivelse. Det originale krav skal stadigvæk være inden for forældelsesfristen. For de fleste krav i Danmark vil dette være tre år, hvis ikke der er foretaget andre handlinger.